Spørgsmål og svar om kvaliteten af magneter
Betegnelsen N40, N42, N45, 35H osv.
er et mål for kvaliteten af det anvendte magnetiske materiale.
To ting kan læses ud af dette:
- Den temperatur, som magneten kan bruges op til
- Hvor meget "magnetisk energi" pr. volumen, der er lagret i dette magnetiske materiale
Indholdsfortegnelse
Hvad betyder angivelsen N42, N45, N50 osv.?
Bogstavet N, M, H, SH, UH eller EH angiver den maksimale driftstemperatur for en magnet. De fleste af vores magneter begynder med et "N" og tåler derfor temperaturer op til 80 °C. Hvilket bogstav der præcis svarer til hvilken maksimal driftstemperatur, kan De læse i FAQ'en „Hvor varme kan magneter blive?“. Derudover finder De på produktsiderne for vores magneter under „Tekniske data“ oplysninger om den maksimale driftstemperatur.Tallet (f.eks.
40, 42, 45)
svarer omtrent til magnetens maksimale energiprodukt
i MGOe (Mega-Gauss-Oersted).
Det er en indikator for en magnets styrke – jo højere tallet er, desto stærkere er magneten.
Graden 52 svarer efter dagens tekniske niveau omtrent til det størst mulige maksimale energiprodukt for en permanent magnet.
Tallet 33 svarer derimod til det mindste energiprodukt, som vi tilbyder i onlineshoppen.
Inddelingen i disse tal bruges ikke til at vurdere magneternes kvalitet, men beror udelukkende på de magnetiske egenskaber.
De præcise sammenhænge mellem denne nøgleindikator og en magnets fysiske værdier findes i tabellen Fysiske magnetdata.
Vi fører flere neodymmagneter med den meget høje magnetisering N52.
Disse har en markant højere holdekraft end magneter med samme dimensioner og standardmagnetisering N42.
-
10 stk. 0,32 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 5 mm, højde 2 mm, holder ca. 680 g -
20 stk. 0,60 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 8 mm, højde 6 mm, holder ca. 2,6 kg -
10 stk. 0,59 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 9 mm, højde 3 mm, holder ca. 2 kg -
20 stk. 0,40 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 10 mm, højde 1,5 mm, holder ca. 1,2 kg -
10 stk. 0,64 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 10 mm, højde 3 mm, holder ca. 2,3 kg -
5 stk. 0,97 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 10 mm, højde 5 mm, holder ca. 3,3 kg -
5 stk. 1,12 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 15 mm, højde 3 mm, holder ca. 3,7 kg -
5 stk. 1,14 EUR/stk.*
Skivemagnet Ø 20 mm, højde 2 mm, holder ca. 3,4 kg -
20 stk. 0,36 EUR/stk.*
Blokmagnet 5 x 5 x 3 mm, holder ca. 1 kg -
10 stk. 0,53 EUR/stk.*
Blokmagnet 10 x 10 x 1,2 mm, holder ca. 1 kg
Magnetisering vs. størrelse
For to magneter af forskellig størrelse og magnetisering fra vores sortiment er volumeforskellen som regel mere afgørende for styrken end forskellen i magnetisering. Derfor er den større magnet som regel den stærkere, selv hvis dens magnetiseringsnummer er en smule mindre.Som et eksempel: Neodym-skivemagneten S-30-10-N
har en diameter på 30 mm og en højde på 10 mm.
Den har en N45-magnetisering og en holdekraft på 20 kg.
Den sammenlignes nu med neodym-skivemagneten S-30-15-N.
Denne er lidt større, med en diameter på 30 mm og en højde på 15 mm.
På trods af en lavere N42-magnetisering har den en højere holdekraft, nemlig 24 kg.
Dette eksempel viser tydeligt, at magnetiseringen alene ikke er afgørende.
Hvilken magnetisering skal jeg vælge?
Det afhænger af, hvilke krav De stiller til magneten. Generelt gælder: Jo højere tallet for magnetiseringsgraden er, desto stærkere er magneten magnetiseret.- Hvis magneten skal være så stærk som muligt, selv i lille størrelse, anbefaler vi Dem N52 neodymmagneter. Bemærk, at magneter med kvaliteten N52 kan modstå anvendelsestemperaturer på op til 65 °C.
- Et særligt stort udvalg af magneter med forskellige størrelser og former finder De hos N45 Magneter og N42 Magneter.
- Hvis magneten skal kunne modstå temperaturer over 80 °C, anbefaler vi Dem Neodym-magneter til høje temperaturer.
I oversigtstabellen for neodymmagneter får De desuden et overblik over alle vores supermagneter. For hver magnet gives der nøgletal om holdekraft, belægning, maksimal temperatur osv. Kolonnerne kan sorteres stigende eller faldende. På den måde kan De hurtigt finde ud af, hvilke magneter i vores sortiment der opfylder Deres krav.
Neodymmagneter sorteret efter magnetisering
Er du på udkig efter en neodymmagnet med en bestemt kvalitet? Nedenfor finder du alle neodymmagneter fra vores sortiment sorteret efter magnetisering:Yderligere information om magneter
Følgende ofte stillede spørgsmål kan også være af interesse for dig i denne sammenhæng:
Ved magnetbånd og magnetfolier taler man også om anisotrope og isotrope typer med hensyn til magnetisering. Du kan finde mere om dette emne på vores FAQ-side Spørgsmål og svar om isotrope og anisotrope magneter.