Kæmpe magnet smash - making-of

Sådan blev vores slowmotion-video med monolitter skabt

Forfatter: supermagnete, Uster, Schweiz, [email protected]

Online siden: 08.01.2015, Antal besøg: 831549

Indholdsfortegnelse

Slowmotion-video

Vores stærkeste blokk-magnet kaldet MONOLITH har en holdekraft på 200 kg. For bedre at kunne opleve denne enorme styrke, lod vi alle mulige genstande gå i stykker mellem to MONOLITHER og filmede det hele med et højhastighedskamera. Resultatet er imponerende:

Nedenfor vil vi gerne præsentere dig for making-of af denne video.

Sikkerhedsforanstaltninger

Bær hjelm, beskyttelsesbriller, arbejdshandsker og langærmet tøj
Hold stor sikkerhedsafstand til magneternes kollision

Alvorligt: Disse magneter er virkelig kraftige og meget farlige - man skal absolut tage advarslerne i betragtning.

Nødvendigt materiale

2 træplader, lim UHU MAX REPAIRskruetvinger

1 MONOLITH blev limet på det mindre træpanel med lim. Pladen blev derefter skruet fast på en større plade (i vores tilfælde den grønne på billedet). Det større bræt blev derefter sat fast på bordet med skruetvinger.

Gummihammer og trækile til at skille magneterne ad, kraftig støvsuger til at suge de ynkelige rester af offergenstandene op.

Er det skadefryd, Matt?

Uskyldige offergenstande - i vores tilfælde knogler, sirupskrukker, porcelænsfigurer, et æg og tørre saltkringler. Porcelænsfigurerne købte vi i øvrigt meget billigt i en Genbrugsbutik genbrugsbutik.

Respekten for denne magnet er stor ...

Mindst 5 offermonolitter med et pålimet træhåndtag. Træhåndtaget tjente til at holde dem sikkert fast og sikrede, at magneterne kolliderede lodret og ikke væltede undervejs.

Hvorfor taler vi om "offermonolitter"? Tja, næsten ingen af dem overlevede de voldsomme kollisioner uskadt - især hjørnerne og epoxybelægningen blev slemt beskadiget.

Højhastighedskamera i position

Højhastighedskamera, 2 ekstra kameraer til optagelse af lyd og normal hastighed.

God belysning, solidt bord, afdækningsfilm i hele rummet, akrylglaspaneler for at beskytte mennesker og kameraer.

Lyder det gennemtænkt? Åh ja, det var det! Men nu kan vi endelig komme i gang med kollisionerne.

Knusning af knogler

Af tre kogte kyllingeknogler, der var placeret på monolitten med klæbepasta, var der kun brune knoglesplinter tilbage efter kollisionen. Men monolitten mistede også et hjørne.

Montering med klæbepasta

Moment af sammenstød

Knoglesplinter og beskadiget hjørne

Knoglerester efter vellykket adskillelse af magneterne

Glas med smadret sirup

For at holde svineriet på et minimum lagde vi en akrylglasbeskytter over glasset med den knaldrøde sirup. Det hjalp dog kun i begrænset omfang - klæbrig sirup og glasskår endte stadig overalt.

Lille fugl bliver pulveriseret

Denne lille porcelænsfugl med en sød sløjfe ville ikke engang se - den lukkede øjnene før sammenstødet.

Påvirkningsøjeblikket: en brutalt ulige kamp

Kunne kun identificeres på sin bue: Uheldig lille fugl

Ægget eksploderer

Da vi allerede havde mistanke om, at denne kollision kunne ende galt, beskyttede vi kameraet særligt godt med akrylglaspladen - en klog beslutning. Det ville have været endnu smartere også at beskytte vores tøj og væggen mod stænk.

Saltkringler eksploderer

Selv tre kringler ved siden af hinanden havde ingen chance mod monolitternes koncentrerede kraft.

Fed gås får sit fedt af

Tid til en rigtig udfordring: Denne keramiske gås var mindst 8 cm tyk. Der var derfor interne væddemål om, hvorvidt det overhovedet ville fungere. Men monolitterne beviste endnu en gang, at vi tog fejl.

Porcelænsblomsten er fragmenteret

Denne porcelænsblomst havde ikke en chance:

De ynkelige rester af blomsten

Adskillelse af magneter igen

MONOLITHS kunne kun adskilles igen ved hjælp af en gummihammer, en trækile og stor kraft. Vi var glade for at kunne overlade denne opgave til Matt. Bordet skulle holdes godt fast, så det overhovedet var muligt at adskille dem.

Finale: Monolit mod monolit

Finalen blev et sandt fyrværkeri af gnister, da vi lod to MONOLITHS kollidere ukontrolleret. Overraskende nok blev den fastskruede magnet til højre knap nok ridset, mens magneten til venstre splintredes.

Nedbrud, uheld og ulykker

Det rod, som disse sammenstød forårsagede i vores værksted, var stort. Særligt slemt var det sprængte æg, som spredte sig i hele værkstedet op til loftet, og den klistrede røde sirup, som blandet med det knuste glas kun kunne tørres op med handsker. Ideen med at dække gulvet godt til og beskytte kameraerne med akrylglasplader viste sig derfor at være spot on.