Hjemmelavet rystebrænder

Denne lommelygte holder, hvad den lover - uden batteri

Forfatter: Markus Protze, Cursdorf

Online siden: 19.09.2008, Antal besøg: 765232

Igen og igen ser man reklamer for lommelygter, som angiveligt kun får deres energi ved at blive rystet.

Dette udnytter elektrisk induktion. Hvis en leder befinder sig i et skiftende magnetfelt, forskydes ladningsbærerne i den - der induceres en spænding.

Den nemmeste måde at gøre det på er at flytte en permanent magnet. Hvis lederen ikke bare er en ledning, men en spole, passerer magnetfeltet gennem hver omgang af spolen, og der induceres en høj spænding ved spolens terminaler. Ved at "ryste" flyttes en magnet hurtigt inden i en spole, og der genereres elektrisk energi.

Egentlig en super idé til lommelygter, da batterier alligevel altid er flade, netop når man har brug for dem ved en strømafbrydelse osv., og fordi den lille mængde energi, der genereres ved rysteinduktion, er tilstrækkelig i dag til at drive moderne lyskilder som LED'er.

Så jeg havde også for nogen tid siden en sådan lampe i mine hænder. Desværre måtte jeg dog hurtigt konstatere, at denne enhed kun var god til at få uforsigtige købere til at bruge penge. Godt skjult indeholdt den nemlig udover spolen og magneten samt et batteri til opbevaring af rystenergien også to store knapceller.

Der var tale om helt almindelige lithiumceller, som man på ingen måde må oplade. De to knapceller var seriekoblede med batteriet, der blev opladet ved rystelse. Således udnyttes rystenergien, men når de skjulte knapceller engang er flade, kan man ryste armen nok så meget, men lampen vil ikke lyse op.

Så havde jeg ikke andet valg end at returnere lampen med bemærkningen "Artiklen kan ikke lide". Jeg vil på ingen måde kritisere producenterne af rigtige rystelamper, der findes sikkert også ægte eksemplarer, men så nok kun for gode penge hos faghandleren. Under alle omstændigheder var denne oplevelse grund nok til, at jeg ved min sidste ordre hos supermagnete.dk bestilte en stavmagnet S-10-40-N til egne rystelampeeksperimenter.

Da jeg havde modtaget supermagneten, gik jeg straks i gang med mine første eksperimenter, i første omgang på et stykke almindeligt PVC-vandrør.

Jeg viklede spolen 'pi gange tommelfinger'. Den resulterende strøm skulle nu ensrettes og lagres. Jeg fandt nogle SB540 Schottky-dioder til ensretning i min hobbykasse. Selv om de er meget overdimensionerede til dette formål, har de den ønskede lave fluxspænding sammenlignet med normale siliciumdioder. En høj fluxspænding ville få dioderne til selv at forbruge for meget spænding.

For at udnytte den inducerede spænding bedst muligt besluttede jeg mig for en broensretter med 4 dioder. Energien kunne lagres i små batterier eller elektrolytkondensatorer. Efter et par forsøg besluttede jeg mig for såkaldte GoldCap-elektrolytkondensatorer, da de har en meget stor kapacitet i et lille design.

Efter at de første tests var meget lovende for mig, gik jeg i gang med at udtænke et mere professionelt design.

PDF-fil

Først en skematisk tegning af min idé.

PDF-fil

Jeg fik en ven til at skære riller i et tykvægget plastrør på en drejebænk og dreje et stykke ud foran.

En 20 mm bred rille bruges til at holde spoleviklingen lavet af 0,1 mm emaljeret kobbertråd. Jeg ville installere de 4 Schottky-dioder til ensretning af spændingen i de tre 10 mm brede riller.

Jeg ville installere GoldCap-kondensatoren (1F; 5,5V) i den del af røret, der vender ud mod fronten.

En langsomt kørende gearmotor fungerer som spoleanordning for spolen.

Alle enkeltdele før samling, spolen er allerede malet og maskeret af hensyn til sikkerheden.

Stangmagneten S-10-40-N skal kunne bevæge sig frit inde i røret.

Til det formål lavede jeg 2 endestykker af rund messing, som jeg borede og fastgjorde til huset. To aluminiumsnitter bruges til at fastgøre messingstykkerne, da stålstifter strammer magneten for meget, så man ikke længere kan ryste den.

For at forhindre magneten i at ramme messingdelene hårdt, når den rystes, tilføjede jeg 2 skumruller.

Her er ensretterdioderne monteret i åbningerne og den kontakt, der senere skal tænde lysdioderne.

Printkortet med de 4 LED'er, som er installeret over den forsænkede kondensator. LED'erne vil senere blive udskiftet med Osram PowerTopLEDS for at give mere lys.

Alt her er allerede fuldt samlet og funktionelt.

En sidste test, og selv om det er morgen, føler kameraet sig blændet....

Nu hvor jeg var færdig med lygten, var det ikke længere svært for mig at bruge den indbyggede magnet som holder. Desværre gør den næsten 10 mm tykke plast den lidt for svag til at holde den tunge lampe alene, men med lidt ekstern støtte er det ikke noget problem at hænge lampen på en dørkarmskrue i værkstedet. Her er den, der blev brugt til dette formål Q-40-20-10-Ntil venstre uden og til højre med lampe.